Keramik er et kreativt frirum ved siden af mit arbejde med møbeldesign. Hvor jeg til daglig arbejder med mere faste og strukturerede materialer som træ, metal og plader, giver leret mulighed for at arbejde direkte med hænderne og lade form opstå intuitivt.
Jeg har bevidst valgt at bruge keramik som et sted, hvor perfektionismen får lov til at træde et skridt tilbage. Her handler processen lige så meget om at undersøge, lege og lære, som om det færdige resultat. Det er både sjovt og udfordrende at arbejde med et materiale, der reagerer med det samme, og som kræver nærvær, tålmodighed og accept af det uforudsigelige.
Jeg holder af at eksperimentere med teknikker og udforske, hvordan keramik kan indgå i hjemmet – ofte i form af brugsgenstande, hvor funktion, taktilitet og stemning spiller sammen.
Arbejdet med keramik giver mig nye perspektiver på form, overflade og materialeforståelse, som jeg tager med tilbage i mine øvrige designprocesser.
>
Kontakt mig
Submit
Thank you!